Deleordning, 7/7 og delt bopæl: hvad forældreansvarsloven siger i 2026

Dansk ret har ingen formodning om ligedeling. Hverken forældreansvarsloven eller ministeriets vejledning lægger en bestemt samværsordning til grund, og er forældrene uenige, afgøres sagen af Familieretshuset, en forvaltningsmyndighed, eller — når den bliver bestridt — af familieretten, en afdeling af byretten. Den fælles forældremyndighed fortsætter automatisk efter samlivsophævelse, separation eller skilsmisse, men det handler om, hvem der bestemmer, ikke om hvor barnet sover.

To regler overrasker de fleste. Delt bopæl findes kun som en aftale mellem forældrene: ingen myndighed kan pålægge den, og de bestemmelser, der tidligere kunne give delt bopæl uden aftale, blev ophævet fra 1. juli 2020. Og fastsættes samværet i stedet ved en afgørelse, kan det ikke overstige den tid, barnet opholder sig hos bopælsforælderen. En ligedeling er altså loftet — ikke udgangspunktet.

Hvad forældreansvarsloven faktisk siger om deling

Loven er forældreansvarsloven, sammenskrevet som LBK nr. 662 af 1. juli 2026. I alle forhold, den dækker, kommer hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første række. Afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og med fokus på at beskytte barnet mod vold, herunder at være vidne til vold.

Forældremyndigheden overlever bruddet. Den fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene har ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt, og kan kun ophæves, hvis der er holdepunkter for at antage, at de ikke kan samarbejde om barnets forhold. Væsentlige beslutninger kræver enighed, mens bopælsforælderen træffer afgørelse om de overordnede forhold i barnets daglige liv.

Bopælen peger på én forælder. Er forældrene uenige om, hos hvem af dem barnet skal have bopæl, kan der træffes afgørelse om det — lovens egne ord er »hos hvem af dem«. § 17 giver ingen mulighed for at lægge bopælen hos dem begge.

Delt bopæl er forældrenes eget redskab. Forældre med fælles forældremyndighed kan aftale delt bopæl — den eneste vej dertil: de stykker, der tidligere gav den uden aftale, blev ophævet fra 1. juli 2020 ved »Afskaffelse af tvungen delt bopæl«. Vejledningen stiller ingen krav til indholdet — hverken lige lang tid hos begge eller kort afstand mellem hjemmene. Så længe aftalen gælder, har ingen af forældrene status som bopælsforælder, uanset hvordan tiden falder, og der kan ikke indledes en sag om bopæl eller samvær. Aftalen ophører, når den ene forælder meddeler det til den anden, men barnet har fortsat delt bopæl, indtil forældrene aftaler noget andet, eller der træffes afgørelse. Den er gyldig uden registrering, men kan registreres i CPR — hvor barnet stadig kun har én adresse.

Samværet er barnets. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, det ikke har bopæl hos. Den forælder kan anmode om samvær, og forældrene har et fælles ansvar for samværet og for transporten.

Kilder: [1], [2], [3]

Sådan træffes en dansk afgørelse om deling

Én åben norm, brugt tre gange. Danmark har ingen lovbestemt liste over, hvad der vejer i vurderingen. Afgørelser træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og den samme norm bruges hver for sig på forældremyndigheden, på bopælen og på samværet. Barnets egne synspunkter indgår efter alder og modenhed — en stemme, ikke en vetoret. Siden 1. januar 2025 skal vurderingen også inddrage barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse, hvor det er bedst for barnet.

Samværet fastsættes konkret. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samværet, kan der træffes afgørelse, og samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold. Loven nævner ikke én eneste ordning ved navn. Ønsker en forælder samvær halvdelen af tiden — en deleordning — kræver vejledningen en konkret og individuel vurdering af, om ordningen vil være bedst for netop dette barn: at den kan fungere praktisk, så barnets hverdag i dagtilbud, skole og med venner ikke påvirkes væsentligt, og at forældrene kan samarbejde om sammenhængen mellem de to hjem. Ordningen kan fastsættes som en prøveordning.

Loftet. Der kan ikke fastsættes samvær i et omfang, der overstiger den tid, barnet opholder sig hos bopælsforælderen. En ligedeling er derfor det mest, en myndighed kan fastsætte — og den ene forælder er fortsat samværsforælder, også når barnet opholder sig lige meget hos dem begge, medmindre barnet har delt bopæl.

Hvem behandler sagen. Familieretshuset visiterer hver anmodning til en § 5-sag (enkel), en § 6-sag (mindre enkel) eller en § 7-sag (kompleks) efter lov om Familieretshuset, og de bestridte sager afgøres af familieretten.

Kilder: [1], [3], [4], [7]

Hvad danske familier gør i praksis

Danmark tæller husstande, ikke samværstid. I Danmarks Statistiks tabel BRN13 boede 846.623 af 1.135.912 børn i alderen 0–17 år den 1. januar 2026 i en bopælsfamilie med begge forældre, og 224.927 børn havde en registreret samværsfamilie — en anden husstand. Tabellen bygger på CPR, så et barn i en 7-7-ordning og et barn, der ser den anden forælder én weekend om måneden, tælles ens. Ingen officiel dansk statistik måler, hvor mange børn der har en deleordning.

Det, familier skriver ned, er et mønster. 7-7-ordning er hverdagsordet for uge om uge — en samværsordning, ikke en juridisk status: der er altid en samværsforælder, medmindre barnet har delt bopæl. Guiden til 7/7-ordningen, 50/50-guiden og eksemplerne på samværsordninger gennemgår varianterne, og skabelonen til en samværsaftale viser, hvad en aftale plejer at nævne.

Pengene følger en anden prøve. Børnebidrag står ikke i forældreansvarsloven. Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet, og kun en forælder, der ikke opfylder pligten, kan pålægges at betale bidrag. Opholder barnet sig nogenlunde lige meget hos hver af forældrene, er udgangspunktet, at de begge opfylder den, og så fastsættes der ikke bidrag — en vurdering, ikke en automatik, som også vejer, hvem der betaler de største faste udgifter. Om barnet har delt bopæl, er udtrykkeligt uden betydning. Siden 1. januar 2026 kan Familieretshuset desuden erklære, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene forældremyndighedsindehaver — en regel om børne- og ungeydelsen, ikke om bopæl eller samvær.

Kilder: [1], [3], [5], [6], [11]

Ordene på jeres papirer

Dansk	Hvad det betyder
forældremyndighed	Det juridiske ansvar for barnet: omsorgen og beslutningerne om barnets personlige forhold. Fælles forældremyndighed fortsætter efter bruddet, og væsentlige beslutninger kræver enighed (forældreansvarsloven §§ 3 og 8).
bopæl / bopælsforælder	Hvilken forælder barnet bor hos, og den forælders status: bopælsforælderen træffer afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.
samvær / samværsforælder	Barnets ret til tid med den forælder, det ikke har bopæl hos — og navnet på den forælder. Samvær dækker hverdage, overnatninger og ferier, og forældrene deler ansvaret for det og for transporten.
delt bopæl	Den juridiske status i § 18 a, som kun kan opnås ved aftale. Så har ingen af forældrene status som bopælsforælder, og der stilles ingen krav om en bestemt fordeling af tiden.
deleordning / 7-7-ordning	Hverdagsord, ikke lovens ord, for samvær halvdelen af tiden og for versionen uge om uge.
Familieretshuset / familieretten	Forvaltningsmyndigheden, der visiterer og behandler familiesagerne, og afdelingen i byretten, der afgør de bestridte sager.

Flere af ordene omkring en deleordning står i ordbogen til samvær og delt forældreskab.

Kilder: [1], [3], [4]

Nye ændringer i de danske regler

• 1. juli 2026 Gælder — kun en sammenskrivning

  Ny sammenskrivning af forældreansvarsloven, LBK nr. 662

  Loven blev offentliggjort på ny som LBK nr. 662 af 1. juli 2026 og erstatter sammenskrivningen fra 2020, der nu er historisk. Den ændrer intet af sig selv: den samler otte ændringslove fra 2020 til 2025, og paragrafnumrene er uændrede.

  Officiel kilde: Retsinformation: LBK nr. 662 af 01/07/2026 (PDF)

• 9. april 2026 Bortfaldet — loven er uændret

  Beslutningsforslag B 59 om retten til at se begge forældre bortfalder

  Et privat beslutningsforslag om at styrke børns og unges ret til at se begge forældre efter skilsmisse eller samlivsophør blev fremsat i december 2025, fik betænkning den 19. marts 2026 og er registreret som bortfaldet ved det sidste behandlingstrin. Loven er uændret.

  Officiel kilde: Folketingets åbne data: sag 103891 (B 59, 2025-26)

• 1. januar 2026 Gælder

  Erklæring om 9 ud af 14 dage til børne- og ungeydelsen

  Et nyt kapitel giver Familieretshuset mulighed for — efter anmodning, og når forældremyndighedsindehaverne er enige, eller den anden ikke protesterer — at erklære, at barnet opholder sig mindst 9 ud af 14 dage hos den ene af dem. Erklæringen bruges ved børne- og ungeydelsen, ikke ved bopæl eller samvær.

  Officiel kilde: Retsinformation: lov nr. 1642 af 16/12/2025 (PDF)

• 21. januar 2025 Tilbagetaget — loven er uændret

  Beslutningsforslag B 48 om delt bopæl som norm trækkes tilbage

  Et privat beslutningsforslag om, at delt bopæl bør være normen for børn af skilsmisseforældre, blev fremsat den 13. november 2024 og trukket tilbage ved førstebehandlingen to måneder senere. Lovens udgangspunkt — delt bopæl kun ved aftale — var uændret.

  Officiel kilde: Folketingets åbne data: sag 99953 (B 48, 2024-25)

• 1. januar 2025 Gælder

  Barnets ret til begge forældre skrives ind i vurderingen

  Lov nr. 1688 af 30. december 2024 indsatte § 4, stk. 2: når barnets bedste vurderes, skal Familieretshuset og familieretten inddrage barnets ret til begge forældre og i den forbindelse samarbejdschikane, herunder forældrefremmedgørelse. Samme lov forlængede fristen for kontaktbevarende samvær fra tre til fire uger.

  Officiel kilde: Retsinformation: lov nr. 1688 af 30/12/2024 (PDF)

Ofte stillede spørgsmål

Kilder